banner

Bevægelse

Bevægelse / Afspænding

 

Vi vil starte et hold med en god gammeldags træning til dem, som bare godt kan lide at bevæge sig til musik og måske få pulsen lidt op for at holde sin krop i gang, uden heftig body pump, TRX eller anden hård træning. En blanding af opvarmning, hvor vi varmer kroppen grundig op til musik med masser af sving-øvelser, og lidt rytmisk gymnastik inspireret opvarmning. Derefter en træning blandet mellem styrketrænende øvelser, udholdenheds-træning og balance-øvelser. Vi slutter af med afspænding med en blanding af yogaøvelser, udstrækning og mental afspænding. Det er for dem, som ikke døjer med for mange skavanker, men bare gerne vil holde kroppen i form. Er der stemning for det kan vi også tilbyde lidt Pilates som afveksling.

Se program

Varmtvandsgymnastik

Ryslinge Aftenskole tilbyder både varmtvandsgymnastik i  Varmtvandsbassin i Svømmehallen i Ringe, Idrætscenter Midtfyn og Svendborg Svømmeland under kyndig vejledning af erfarne instruktører/fysioterapeuter.

Varmtvandstræning er træning, hvor hele kroppen bliver rørt godt igennem, med fokus på arbejde med god holdning og stabilitet i kroppen. Balance, koordination, styrke og udholdenhed. At træne i vand er god motion, uden at belaste leddene, og så er det tillige sjovt og effektivt. Der tages hensyn til den enkelte – alle kan være med uanset alder eller svømmefærdigheder.